Microsoft 365 som en fælles platform alle arbejder med

Herning Vand

Udfordringen

Hos Herning Vand ville man gerne udvide anvendelsen af værktøjerne i Microsoft 365 platformen. Hidtil var udviklingen præget af enkelte personers engagement og interesse. Derfor valgte Herning Vand at samarbejde med Evobis og professionalisere deres ideer og tanker omkring anvendelsen af Microsoft 365. 

Resultater

I dag er Microsoft 365 en integreret del af Herning Vands digitaliseringsinitiativer. Herning Vand bruger SharePoint til at samle virksomhedens viden samt dokumentation omkring arbejdsprocesser og regler. Evobis har bygget en projektportal til styring af Herning Vands mange anlægsprojekter. Ved hjælp af en Power App  er der altid adgang til den nyeste viden og information - uanset hvor man befinder sig.

SharePoint bruges også som intern informationsplatform, hvor de informerer medarbejdere om, hvad der sker i organisationen. Medarbejdere kan tilgå informationen via deres digitale enheder, men også via info-skærme, placeret rundt omkring i organisationen.

En vigtig del af samarbejdet med Evobis har været at udnytte mulighederne i Power platformen. Evobis har bl.a. hjulpet med at professionalisere anvendelsen af Power BI, Power Apps og Power Automate.

En vigtig del af samarbejdet med Evobis har været at udnytte mulighederne i Power platformen. Evobis har bl.a. hjulpet med at professionalisere anvendelsen af Power BI. Det har givet meget bedre indsigt i de mange tal i organisationen - som vist i eksemplet - alarmrapporter på drift af renseanlæg og spildevandsledninger, som skaber indsigt og sparer tid og ressourcer.

Evobis har også hjulpet med at implementere en løsning baseret på Power Automate Desktop - "kontorrobotten" som automatiserer en række ellers manuelle arbejdsprocesser. Det er lige fra enkel finansiel afstemning, GDPR sletninger og til kritisk overvågning af pumpestationer.

Søren Bang-Larsen, Teamleder

"Vi var aldrig i tvivl om, at Microsoft 365 skulle have en plads i vores digitalisering. Derfor har vi også nøje testet Evobis med et par pilotprojekter for at vurdere, om Evobis havde det, der skulle til. Det har de!

Vi kan godt lide den måde Evobis er organiseret på, hvor vi har direkte adgang til de tilknyttede konsulenter, som kender huset, os og vores opgaver. Vi kan kun anbefale Evobis, fordi de gør et godt stykke arbejde!"

 

”Vi er kommet meget tættere på Microsoft 365 platformen og dens muligheder. Vi har implementeret SharePoint løsninger generelt i hele huset til dokumenthåndtering, digitaliseret økonomirapportering samt moderniseret vores flows i kontorrobotten.”

Om Herning Vand

Sammen med samarbejdspartnere og kunder er Herning Vand en del af vandets kredsløb. Virksomhedens fornemste opgaver er at levere rent drikkevand til kunderne, rense og udnytte ressourcerne i spildevand samt bidrage til sikring mod effekterne af klimaforandringer. Alt dette med respekt for miljøet. Gennem mange år har Herning Vands vision været, at ”Vi efterlader ingen regning til fremtiden – hverken økonomisk, miljømæssigt eller socialt”.

Herning Vand ejer og driver tre vandværker samt 11 renseanlæg, der leverer rent drikkevand samt renser spildevandet for hele Herning Kommune.

  • Antal Ansatte: 73
  • Bruttofortjeneste: 72 mio. kr.
  • Branche: vand- og spildevandsforsyning.
  • Marked: Herning
  • Produkter: Drikkevand, spildevand og klimatilpasning.
  • Hjemmeside: www.herningvand.dk