One NCG - SharePoint Intranet som samler en spredt og diversificeret organisation

Nic. Christiansen Gruppen

Udfordringen

NCG er en koncern som består af mange forskellige forretninger, brands og medarbejdere. For at samle koncernens mange brandidentiteter ønskede NCG at skabe et intranet som både fungerede som videnbank for koncernens selskaber og medarbejdere, og som en fælles nyhedskanal, hvor koncernen kunne dele de gode historier fra organisationens mange led - fra strategiske projekter til lokale successer, uanset om det foregik på hovedkontoret, i salgsafdelingerne eller på værkstederne. Derfor var NCG i markedet for at finde den rigtige løsning til opgaven.

Microsoft 365 platformen som grundlag

Det var vigtigt at få en platform som dels kunne sikre, at kommunikationen nemt kom ud på alle platforme - pc'er og mobiler. Men også en platform som kunne rumme mere end "bare" kommunikation.

Den skulle også rumme services og arbejdsgange som gør det lettere for medarbejdere at få støtte og support samt nemt løse flere administrative processer.

Derfor faldt valget på Microsoft 365 med SharePoint som grundlæggende Intranet-platform. 

Resultatet

Efter inputs fra specialister inden for en række områder, valgte NCG at bruge SharePoint som den grundlæggende platform for kommunikation, samarbejde og videndeling.

Alle de processer og arbejdsgange, som kan, skal opbygges med udgangspunkt i SharePoint og de dertil integrerede værktøjer som Power Platformen, Teams og Viva-pakken.

I første fase er der implementeret et intranet - One NCG - som samler alle omkring den interne kommunikation. Løsningen er lavet i SharePoint og udnytter Viva Connections til at understøtte dialogen til de mobile medarbejdere.

Næste faser inkluderer opbygning af flere arbejdsgange omkring intranettet.

Markedet for intranetløsninger rummer mange forskellige muligheder, men efter at have afsøgt markedet grundigt vurderede vi, at Microsoft 365-platformen var den bedste løsning for os, når vores intranet både skulle rumme nyheder, relevant viden for medarbejderne og interaktive værktøjer til f.eks. udviklingssamtaler, som også skulle fungere sammen med vores eksisterende systemlandskab. Evobis viste os vejen og åbenbarede mulighederne for os. Vi er meget glade for at vi gik denne vej i dag, hvor vi også udnytter platformen til mange andre medarbejderorienterede services.

Daniel Løvbjerg Jørgensen, Corporate Communication Manager

Om Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppens forretning består af import, distribution, salg og service samt leasing og finansiering af biler i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum. NCG har en klar ambition om at bidrage aktivt til fremtidens transport og mobilitet, og er en bundsolid, familieejet virksomhed med en lang historie.

  • Antal Ansatte: 1.400
  • Omsætning: ca. 8 mia. kr. (2024)
  • Branche: Biler - Handel og Service
  • Marked: Danmark
  • Produkter: Personbiler, varevogne, værksteds- og mobilitetsydelser
  • Hjemmeside: nc.dk