fbpx

Vidste du at Microsoft Dynamics CRM og SharePoint tilsammen giver din salgsorganisation nye muligheder? Læs videre og bliv klogere på potentialet i værktøjerne.

Siden SharePoints oprindelse har en af styrkerne i værktøjet været dokumenthåndtering, hvor netop denne disciplin historisk har været en udfording ved Microsoft Dynamics CRM. Ved at integrere mulighederne fra SharePoint til CRM opnås derved det bedste fra begge verdener, hvor dokumentstyringen i CRM løftes til nye højder. Her vil der eksempelvis være versionsstyring på dokumenterne, og samtidig kan søgemulighederne fra SharePoint effektivisere overblikket over de arkiverede dokumenter.

Ved anvendelsen af Microsoft Dynamics CRM får salgsorganisationen desuden mulighed for at spore e-mail korrespondancer med kunder. Herved gemmes e-mails, der sendes og modtages automatisk i værktøjet. Disse e-mails gemmes dog som ren tekst i CRM, hvilket til tider ikke er tilstrækkeligt. Her vil en arkivering i SharePoint til gengæld kunne gemme e-mails i deres oprindelige format med vedhæftede filer m.v. De arkiverede e-mails vil efterfølgende kunne fremsøges direkte fra CRM. Så nu kan f.eks. underskrevne aftaler modtaget på e-mail gemmes i deres oprindelige format.

Selve salgsprocessen vil ligeledes kunne optimeres ved at anvende CRM og SharePoint i sammenhæng. Hvor CRM har sine styrker og sit hovedfokus på processen frem til et salg, vil SharePoint kunne overtage processen fra salget er foretaget og til den solgte ydelse er leveret. Ved f.eks. at etablere en sagsstyringsportal i SharePoint vil ordrer fra CRM automatisk kunne føres over i SharePoint, hvor teamet kan samarbejde omkring leverancen til kunden. Her vil dokumenter, opgaver, rapportering m.m. i relation til leverancen kunne understøttes. Herved opnås en digital understøttelse af hele processen fra den første kontakt til kunden til den endelige leverance.