Din profil
Du er en erfaren arkitekt/udvikler, drevet af at levere stærke løsninger, der løbende udfordrer og udvider din teknologiske horisont. Du arbejder hands-on med kode, men tænker samtidig i arkitektur, struktur og løsninger, der kan holde over tid. Du trives med teknisk ansvar og med at skabe overblik i komplekse løsninger.
Du synes det er fedt at arbejde med mange forskellige typer løsninger, kunder og teknologier og trives i en hverdag med et tæt og direkte samarbejde med kunder. Du finder det spændende at indgå i dialogen om behov og muligheder og påtage dig opgaver som afklaring, estimering og teknisk vejledning.
Som profil er du løsningsorienteret og formår at sætte dig i kundens sted. Du supplerer din tekniske tilgang med klare værdier omkring engagement, kvalitet og troværdighed.