Erfaren Microsoft cloud udvikler/arkitekt

Bliv Evobis'er

Din profil

Du er en erfaren arkitekt/udvikler, drevet af at levere stærke løsninger, der løbende udfordrer og udvider din teknologiske horisont. Du arbejder hands-on med kode, men tænker samtidig i arkitektur, struktur og løsninger, der kan holde over tid – ofte med afsæt i SharePoint Online, Azure infrastruktur og øvrige produkter i Microsoft paletten. Du trives med teknisk ansvar og med at skabe overblik i komplekse løsninger.

Du synes det er fedt at arbejde med mange forskellige typer løsninger, kunder og teknologier og trives i en hverdag med et tæt og direkte samarbejde med kunder. Du finder det spændende at indgå i dialogen om behov og muligheder og påtage dig opgaver som afklaring, estimering og teknisk vejledning – også når løsningen kræver samspil mellem standardplatforme og skræddersyet funktionalitet.

Du har ofte været den, andre gik til, når de tekniske beslutninger skulle træffes, og tager naturligt ansvar for, at løsningen hænger sammen i praksis – fra arkitektur til implementering.

Som profil er du løsningsorienteret og formår at sætte dig i kundens sted. Du supplerer din tekniske tilgang med klare værdier omkring engagement, kvalitet og troværdighed.

Du har følgende kvalifikationer

  • Du taler og skriver flydende dansk
  • Erfaring som seniorudvikler med ansvar for tekniske valg og løsninger – både frontend og backend
  • Fortrolig med opbygning og strukturering af data i SharePoint – herunder arbejde med lister, biblioteker og content types
  • Erfaring med SPFx og moderne frontend‑udvikling, fx baseret på ReactJS
  • Erfaring med teknologier som PnP, Microsoft Graph og API‑baseret integration, typisk som en del af .NET / C#‑løsninger
  • Vant til at arbejde med integrationer, forretningslogik og samspillet mellem flere systemer – ofte hostet og driftet i Azure
  • Erfaring med at udvikle skræddersyede løsninger – fra mindre webdele til mere komplekse løsninger
  • Motiveret for at sætte dig ind i nye platforme og teknologier

Hvad kan vi tilbyde dig

  • Du indgår i et ungt og uformelt team, der ud over at arbejde benhårdt på at være de bedste på markedet, samtidigt har det skide sjovt i processen.

  • Du får medbestemmelse i din rolle, og det er op til dig at vælge den hylde, hvor du befinder dig bedst.

  • Flere arrangementer og events årligt, hvor der er fokus på at have det vanvittigt sjovt. Samtidigt er der løbende fokus på, at det hver dag skal være fedt at komme på arbejde.

  • Ugentlige seancer, hvor der er fuld fokus på sparring og dygtiggørelse. Her gennemgår vi nye teknologier og muligheder eller sparrer omkring igangværende og afsluttede projekter – oftest i de bløde stole, med et smil på læben og lidt godt til ganen.

  • Vi har selvfølgelig kantineordning og fri forplejning i løbet af din arbejdsdag.

Det vigtigste for os er, at du føler dig fortrolig i din rolle, og ligesom os andre, har det sjovt, og synes du har verdens fedeste arbejdsplads! :)

Om Evobis

Evobis er en virksomhed, der har specialiseret sig i at optimere vores kunders forretningsprocesser ved brug af applikationspaletten i Microsoft 365 og Microsoft Azure. Herudover leverer vi i høj grad også specialiserede løsninger, som afdækker specifikke forretningsmæssige behov hos vores kunder.

Du vil arbejde ud fra vores kontor i Herning, men med mulighed for hjemmearbejde. Har du mod på det, vil du også få mulighed for, at besøge vores kunder enten selv eller sammen med nogle af vores dygtige konsulenter.

Løn aftales efter kvalifikationer, men vi tilbyder en attraktiv lønpakke, hvor medarbejdere får del i virksomhedens succes.

Lyder det interessant?
Så kontakt os på job@evobis.dk med en kort beskrivelse af dig selv, samt et link til din LinkedIn-profil.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte Bjarke.

Bjarke Røjgaard Jensen

Bjarke Røjgaard Jensen

Partner, Driftschef


brj@evobis.dk +45 42 83 86 24 LinkedIn