Er du vild med Power BI – og generelt bare glad for digitale løsninger? Så har vi kaffen klar - og en ledig stol til dig.

Bliv Evobis'er

Din profil

Vi leder efter en kollega med flair for både data og mennesker. Du har styr på Power BI, DAX, systemintegrationer og visuelle rapporter, og du kan møde kunder i øjenhøjde. Gennem dit arbejde tager du ansvar, skaber værdi og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab. Vi arbejder med kunder på tværs af brancher og hjælper dem med at få indsigt, overblik og handlekraft gennem data.
 
Dit hovedfokus vil være rapporteringsløsninger bygget i Microsoft Cloud-platformen, men har du praktisk erfaring med tilstødende værktøjer i Power Platformen – herunder Power Apps og Power Automate – og har arbejdet med forretningsprocesser i forskellige kontekster, er det kun en fordel.
 
Som profil er du kendetegnet ved at være udpræget kunde- og løsningsorienteret, og du formår at sætte dig ind i kundernes forretningsprocesser. Du supplerer denne tilgang med grundlæggende værdier omkring engagement, kvalitet og troværdighed.

Du har følgende kvalifikationer

  • Du taler og skriver flydende dansk
  • Stærk flair for IT og solid forståelse af systemlandskaber og dataflows
  • Formår at omsætte komplekse data og tekniske koncepter til klare, forretningsrelevante indsigter
  • Arbejder nysgerrigt, struktureret og med fokus på høj kvalitet og dataintegritet
  • Indgående erfaring med datamodellering, DAX-udvikling og opbygning af semantiske modeller i Power BI
  • Erfaren i design og udvikling af brugervenlige, visuelle og skalérbare rapporter og dashboards
  • Rådgiver for forretningen om datadrevet beslutningsstøtte, governance, datastrategi og best practices i Power BI
  • Evne til at facilitere workshops, indsamle krav og oversætte forretningsbehov til tekniske løsninger
  • Udadvendt og tillidsskabende samarbejdspartner, der trives i tværfaglige teams

Hvad kan vi tilbyde dig

  • Du bliver løbende udfordret på spændende projekter, baseret på ny teknologi.
  • Du indgår i et ungt og uformelt team, der ud over at arbejde benhårdt på, at være de bedste på markedet, samtidigt har det skidesjovt i processen.
  • Du får medbestemmelse i din rolle, og det er op til dig at vælge den hylde, hvor du befinder dig bedst.
  • Flere arrangementer og events årligt, hvor der er fokus på at have det sjovt sammen. Samtidigt er der løbende fokus på, at det hver dag skal være fedt at komme på arbejde.
  • Ugentlige seancer, hvor der er fuld fokus på sparring og dygtiggørelse. Her gennemgår vi nye teknologier og muligheder eller sparrer omkring igangværende og afsluttede projekter – oftest i de bløde stole, med et smil på læben og lidt godt til ganen.
  • Som alle andre har vi selvfølgelig kantineordning og fri forplejning i løbet af din arbejdsdag.

Det vigtigste for os er, at du føler dig fortrolig i din rolle og ligesom os andre, har det sjovt og synes du har verdens fedeste arbejdsplads!

Om Evobis

Evobis er en virksomhed, der har specialiseret sig i at optimere vores kunders forretningsprocesser ved brug af applikationspaletten i Microsoft 365 og Microsoft Azure. Herudover leverer vi i høj grad også specialiserede løsninger, som afdækker specifikke forretningsmæssige behov hos vores kunder.

Du vil arbejde ud fra vores kontor i Herning, men med mulighed for hjemmearbejde. Har du mod på det, vil du også få mulighed for, at besøge vores kunder enten selv eller sammen med nogle af vores dygtige konsulenter.

Løn aftales efter kvalifikationer, men vi tilbyder en attraktiv lønpakke, hvor medarbejdere får del i virksomhedens succes.

Lyder det interessant?
Så kontakt os på job@evobis.dk med en kort beskrivelse af dig selv, samt et link til din LinkedIn-profil.

Har du spørgsmål til jobbet

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte os

Mikkel  Løvengren

Mikkel Løvengren

Partner, Adm. direktør


ml@evobis.dk +45 42 51 22 10 LinkedIn