fbpx

Microsoft D365 for Sales Konsulent

Din profil

Du er drevet af at optimere kundernes forretningsprocesser og du har praktisk erfaring med, at levere løsninger til salg og marketing ved brug af mulighederne i Dynamics 365 og Microsoft Power Platform. Du ønsker at være med på beatet, ved at opsøge ny viden på området og agter altid at levere kvalitet j.f. Microsoft best practices.

Vi forestiller os, at du har 3 års erfaring eller mere fra en lignende stilling i  enten en intern eller ekstern rolle.

Det vil være forventet, at du ønsker at udvide din tekniske horisont og med tiden omfavne tilstødende værktøjer fra Microsoft.

Som profil er du kendetegnet ved, at være udpræget kunde- og løsningsorienteret, samt formår at sætte dig ind i kundernes forretningsprocesser. Du supplerer denne tilgang med grundlæggende værdier omkring engagement, kvalitet og troværdighed. 

Du har følgende kvalifikationer

  • Taler og skriver flydende dansk
  • Solid erfaring med Microsoft Dynamics 365 for sales
  • Solid erfaring med Power Apps
  • Solid erfaring med Power Automate
  • Kendskab til Microsoft Dataverse
  • Gerne erfaring med Power BI
  • Har flair for IT
  • Resultatorienteret og målrettet
  • Du har en solid gennemslagskraft
  • Du er udadvendt og tillidsvækkende

Hvad kan vi tilbyde dig

 
  • Du bliver løbende udfordret på spændende projekter, baseret på ny teknologi.
  • Du indgår i et ungt og uformelt team på 14 mand, der ud over at arbejde benhårdt på at være de bedste på markedet, samtidigt har det skide sjovt i processen.
  • Du får medbestemmelse i din rolle og det er op til dig at vælge den hylde, hvor du befinder dig bedst.
  • Flere arrangementer og events årligt, hvor der er fokus på at have det sjovt. Samtidigt er der løbende fokus på, at det hver dag skal være fedt, at komme på arbejde.
  • Ugentlige seancer, hvor der er fuld fokus på sparring og dygtiggørelse. Her gennemgår vi nye teknologier og muligheder eller sparrer omkring igangværende og afsluttede projekter – oftest i de bløde stole, med et smil på læben og lidt godt til ganen.
  • Som alle andre har vi selvfølgelig kantineordning og fri forplejning i løbet af din arbejdsdag.

Det vigtigste for os er, at du føler dig fortrolig i din rolle og ligesom os andre, har det sjovt og synes du har verdens fedeste arbejdsplads! 😉

Om Evobis

Evobis er en virksomhed, der har specialiseret sig i at optimere vores kunders forretningsprocesser ved brug af applikationspaletten i Microsoft 365 og Microsoft Azure. Herudover leverer vi i høj grad også specialiserede løsninger, som afdækker specifikke forretningsmæssige behov hos vores kunder.

Du vil arbejde ud fra vores kontor i Herning, men med mulighed for hjemmearbejde. Har du mod på det, vil du også få mulighed for, at besøge vores kunder enten selv eller sammen med nogle af vores dygtige konsulenter.

Løn aftales efter kvalifikationer, men vi tilbyder en attraktiv lønpakke, hvor medarbejdere får del i virksomhedens succes.

Lyder det interessant?
Så kontakt os på job@evobis.dk med en kort beskrivelse af dig selv, samt et link til din LinkedIn-profil.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte Bjarke Røjgaard Jensen.

Bjarke Røjgaard Jensen