Få styr på salget.
Gør hverdagen lettere.
Som salgsansvarlig har du brug for at vide, hvor mulighederne ligger, hvad der kræver opfølgning, og hvor du kan hjælpe teamet videre. Det kræver oplysninger, som sælgerne let kan registrere, finde og dele.
Vi tager udgangspunkt i jeres salgsarbejde: Hvordan kommer kundeemner ind? Hvordan følger I op? Og hvordan bidrager kolleger til tilbud og kundedialog?
Dit CRM giver jer en gennemarbejdet basis med tæt sammenhæng til Outlook og SharePoint. Til jer, der allerede arbejder i Microsoft 365 og vil skabe bedre sammenhæng i salget.
Når kontaktoplysninger, dialog og aktiviteter er samlet, bliver det lettere at hjælpe kunden – også når en kollega overtager. Sælgerne kan finde historikken og arbejde videre uden først at lede i andres mails.
For salgsansvarlige giver det et fælles grundlag for at drøfte kunderne med teamet og se, hvor der er behov for støtte og opfølgning.
Hvilke salgsmuligheder er på vej? Hvad er næste skridt? Og hvor er der behov for hjælp?
Dit CRM Basis understøtter kvalificering af kundeemner og styring af salgsmuligheder. Når sælgerne opdaterer fase, forventet værdi og aktiviteter, får I et bedre fælles grundlag for at prioritere indsatsen og følge op.
Et tilbud kræver ofte mere end sælgerens egen viden. Kolleger skal bidrage med oplysninger, dokumentation og faglige afklaringer, mens kundedialogen fortsætter.
Journalisér mails fra Outlook i Dit CRM, og brug SharePoint som fælles grundlag for tilbud og dokumenter. Så kan flere afdelinger bidrage, mens sælgeren bevarer sammenhængen til kunden og salgsmuligheden.
Hos VM Tarm blev det lettere for sælgerne at registrere salgsmuligheder, finde kundehistorik og arbejde mere selvstændigt. Det gav også et bedre datagrundlag for ledelsens pipelineoverblik i Power BI.
"Evobis satte sig ind i salgsprocessen, lyttede til brugerne og udfordrede ønskerne. Funktioner uden tilstrækkelig værdi blev fravalgt. Der blev lyttet til, hvad det var, vi gerne ville have, og det var det, vi fik."
Randi Faaborg-Hansen, salgssekretær, VM Tarm
Brugerlicensen til Dit CRM koster 70 kr. pr. måned. Til sammenligning koster Dynamics 365 Sales Professional 420,40 kr. pr. bruger pr. måned.
Med 20 brugere er forskellen 84.096 kr. om året og 420.480 kr. over fem år. Det giver råderum til en god opstart, oplæring og de vigtigste tilpasninger.
Arbejder I allerede i Microsoft 365, kan Dit CRM skabe sammenhæng mellem salgsarbejdet og de værktøjer, medarbejderne bruger i hverdagen.
Løsningen bygger på Power Platform og Dataverse med et fælles grundlag for kundedata, relationer og adgangsstyring. I kan senere aftale relevante udvidelser med automatisering, rapportering og integrationer.
Vi har allerede foretaget mange af de valg, som ellers tager tid i et CRM-projekt. Med erfaring fra en række CRM-projekter har vi prioriteret de centrale funktioner og begrænset behovet for at afklare og afskærme overflødige features og funktioner. Det skaber plads i budgettet til at prioriterer de tilpasninger, der er vigtige for jer.
I kommer hurtigere igang, sparer penge og får plads til jeres unikke features.
Hvor bliver opfølgning, overblik eller samarbejde besværligt hos jer?
Fortæl os om jeres salgsarbejde. Vi tager udgangspunkt i jeres hverdag og viser, hvordan Dit CRM Basis kan hjælpe – og hvor der eventuelt er behov for mere.
Basisløsningen er udgangspunktet. Vi gennemgår jeres salgsprocesser i en koncentreret workshop og vurderer sammen, hvor basis dækker behovet, og hvor en ændring vil give tilstrækkelig værdi.
Vi afklarer datakilder, kvalitet og omfang. Import og eventuel oprydning aftales som en del af det konkrete forløb.
Ja. I kan begynde med basis og senere aftale relevante udvidelser, eksempelvis integrationer, rapportering eller sammenhæng til Projektportalen.
Ja løsningen er baseret 100% på Microsoft Power platform og bygget som en model-driven app. Det betyder bl.a. at løbende udvidelser fra Microsoft bliver tilgængelig i jeres løsning. Det kan f.eks. være mulighed for AI-funktioner.