fbpx

Erfaren Microsoft 365 og SharePoint Arkitekt/Udvikler

Din profil

Du er drevet af at levere fede løsninger, som dagligt vil udvide din teknologiske horisont, og du er tryg ved at arbejde med mange forskellige typer løsninger, kunder og teknologier. Du trives i en dagligdag med et tæt og direkte samarbejde med kunder og du finder det naturligt at påtage dig opgaver som afklaring, estimering og vejledning. 

Du har erfaringen med at udvikle løsninger baseret på mulighederne i Microsoft 365, og de produkter der ligger herunder, og har i din udvikling brugt API’er, frameworks og værktøjer så eksempelvis Graph, PnP Powershell, PnP Core, PnP JS, CSOM, SharePoint REST og SPFx.

Som profil er du kendetegnet ved at være udpræget kunde- og løsningsorienteret samt formår at sætte dig i kundens sted.

Du supplerer denne tilgang med grundlæggende værdier omkring engagement, kvalitet og troværdighed.

Du har følgende kvalifikationer

  • Du taler og skriver flydende dansk
  • Erfaring med udvikling i Javascript og C#.
  • Erfaring som SharePoint udvikler
  • Erfaring med Microsoft 365
  • Erfaring med udvikling ved brug af PnP, SPFx, CSOM, Graph og SharePoint REST API
  • Erfaring med løsningsdesign til udvikling af løsninger til SharePoint
  • Et kendskab til hostingmulighederne i Azure

Hvad kan vi tilbyde dig

 
  • Du bliver løbende udfordret på spændende projekter, baseret på ny teknologi.
  • Du indgår i et ungt og uformelt team på 15 mand, der ud over at arbejde benhårdt på at være de bedste på markedet, samtidigt har det skide sjovt i processen.
  • Du får medbestemmelse i din rolle, og det er op til dig at vælge den hylde, hvor du befinder dig bedst.
  • Flere arrangementer og events årligt, hvor der er fokus på at have det vanvittigt sjovt. Samtidigt er der løbende fokus på, at det hver dag skal være fedt at komme på arbejde.
  • Ugentlige seancer, hvor der er fuld fokus på sparring og dygtiggørelse. Her gennemgår vi nye teknologier og muligheder eller sparrer omkring igangværende og afsluttede projekter – oftest i de bløde stole, med et smil på læben og lidt godt til ganen.
  • Vi har selvfølgelig kantineordning og fri forplejning i løbet af din arbejdsdag.

Det vigtigste for os er, at du føler dig fortrolig i din rolle, og ligesom os andre, har det sjovt, og synes du har verdens fedeste arbejdsplads! 😉

Om Evobis

Evobis er en virksomhed, der har specialiseret sig i at optimere vores kunders forretningsprocesser ved brug af applikationspaletten i Microsoft 365 og Microsoft Azure. Herudover leverer vi i høj grad også specialiserede løsninger, som afdækker specifikke forretningsmæssige behov hos vores kunder.

Du vil arbejde ud fra vores kontor i Herning, men med mulighed for hjemmearbejde. Har du mod på det, vil du også få mulighed for, at besøge vores kunder enten selv eller sammen med nogle af vores dygtige konsulenter.

Løn aftales efter kvalifikationer, men vi tilbyder en attraktiv lønpakke, hvor medarbejdere får del i virksomhedens succes.

Lyder det interessant?
Så kontakt os på job@evobis.dk med en kort beskrivelse af dig selv, samt et link til din LinkedIn-profil.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte Bjarke Røjgaard Jensen.

 

Bjarke Røjgaard Jensen