fbpx

Kom godt i gang med Microsoft Teams

Kender du…

…frustrationen over mails der flyver rundt i organisationen med opdateringer omkring projekter, nyheder m.v.? Så kender du sikkert også problemstillingen i, at skabe overblik over hvad der er relevant i den tilsyneladende uendelige mailstrøm.

Netop denne udfordring adresseres med Microsoft Teams, hvor du får et rum for ethvert samarbejde i organisationen hvad enten det er samarbejde omkring et projekt, en begivenhed eller noget helt tredje. Ved Microsoft Teams abonnerer brugerne på de teams, der ønskes informationer omkring, hvor det samtidig muligt at opsætte hvilke notifikationer man ønsker at få på e-mail. Herved begrænses opdateringerne via e-mails til det, der er relevant.

microsoft-teams-channel

Direkte adgang til relevant information

Microsoft Teams samler al information i relation til det konkrete samarbejde, hvad enten det omfatter kommunikation, dokumenter, planer eller andet. Herved bliver der via teamet direkte adgang til informationerne uden f.eks. at skulle lede igennem indbakken eller et netværksdrev. Er der behov for at kommunikere med teamets deltagere, så kan dette gøres direkte i samtale-tråden for teamet eller der kan foretages et opkald via den integrerede Skype for Business.

Eksternt samarbejde

Med Microsoft Teams er der desuden mulighed for at samarbejde med eksterne parter ved at invitere disse ind på de enkelte teams. Herved sikres det at alle f.eks. arbejder på opdaterede dokumenter og ikke en gammel version der måske tidligere var vedhæftet en e-mail.

Styring

Som en del af Microsoft Teams udstyres IT-afdelingen med en række indstillinger til at administrere de forskellige funktioner i værktøjet lige fra politikker for ekstern deling til licenser for de enkelte brugere. Skulle det ske, at et oprettet team bliver slettet ved en fejl, så er det ligeledes muligt for administratorer at gendanne teamet i en periode på 30 dage efter sletningen.

Kom i gang

Som ovenstående illustrerer, så er der et hav af fordele ved Microsoft Teams, og det bedste af det hele er, at det er nemt at komme i gang. Det eneste der kræves er en licens samt en lille smule vejledning. Så er I godt i gang med værktøjet og kan begynde at anvende de mere avancerede funktioner hen af vejen.